63 16 16 60

Mobilmakulering – Sikkerhed i hele processen

Mobilmakulering er den sikreste metode til at højne sikkerheden i forbindelse med bortskaffelse af fortrolige papirer. Mobilmakulering betyder nemlig at vi kører vores makulator til din matrikel og hælder dine papirer direkte fra dine spande og ned i makuleringsknivene. Du har mulighed for at overvåge hele processen og du kan med egne øjne se at dine papirer på intet tidspunkt lander i fremmede hænder.

Mobilmakulering af fortrolige papirer

Hele vores proces omkring makulering af fortrolige papirer er bygget op med størst mulig sikkerhed som det absolutte fokuspunkt.

  • Det starter med sikkerhedsbeholderen. Vores beholdere fyldes via brevindkast og er alle forsynet med en hængelås, så uvedkommende ikke får adgang til dokumenterne, efter de er smidt i sikkerhedsbeholderen. Sikkerhedsbeholderen står aflåst ved jer indtil tømning.Mobilmakulering på din matrikel
  • Mobil sikkerhedsmakulering på din adresse. Når sikkerhedsbeholderen skal tømmes, kører vores sikkerhedsgodkendte chauffører ud til jeres adresse. De trækker den aflåste sikkerhedsboks ud til lastbilen på gaden, låser beholderen op og sætter den ind i lastbilelevatoren. I et lukket system tømmer lastbilen indholdet direkte i den indbyggede makulator. Derved skal materialer og dokumenter ikke transporteres rundt i landet, inden de bliver makuleret et sted, hvor du ikke kan se, hvor og hvordan det foregår. Med vores mobile sikkerhedsmakulering kan du følge hele processen via en monitor i bilen og være forvisset om, at dine dokumenter er forvandlet til granulat, inden vi kører fra jeres adresse igen.
  • Dokumenterneharddiske, dvd’er og backupbånd bliver nemt til granulat. Du skal ikke bekymre dig om, hvorvidt det er muligt at sammenstykke dit fortrolige materiale efter makulering. Vores sikkerhedsmakulering følger reglerne i henhold til gældende lovgivning og lever op til regler iht. Dansk Standard DS/EN 15713 hvor granulat skæres ned til minimumsstørrelser, der gør at materialet ikke kan genskabes. I øvrigt blandes de små granulater med 6-7 tons øvrigt makuleret materiale inden bilen tømmes.
  • Betroede medarbejdere. Den eneste person, der under makuleringen har adgang til sikkerhedsbeholderen og jeres fortrolige materiale er vores sikkerhedsgodkendte chauffør. Alle vores makuleringsmedarbejdere er nøje udvalgt og har gennemgået en særlig oplæring i at håndtere fortroligt materiale. De har alle ren straffeattest, er sikkerhedsgodkendt af PET og har underskrevet en ansvars- og fortrolighedserklæring for deres arbejde i Dansk Sikkerhedsmakulering.
  • Fortrolighed om vores kunder. Der er fuld diskretion omkring vores kunder. Vi udleverer aldrig information om, hvem vores kunder er. Når vi ind imellem bruger cases eller referencer, har kunden naturligvis godkendt alt, vi fortæller.

Ønsker I, at vi hjælper jer med udarbejdelse af interne procedurer, regler og sikkerhedspolitik for håndtering af jeres fortrolige materiale, hjælper vi meget gerne med dette.

Ønsker du et gratis sikkerhedstjek, er du velkommen til at give os et kald.

 

Bliv kontaktet og få en uforpligtende rådgivning

Professionel og sikker makulering

Vi tilbyder makulering af fortrolige dokumenter, harddiske m.m. på stedet. Lad os forklare, hvordan du kan få makuleret dine materialer uden at skulle bekymre dig om sikkerheden.

Professionel håndtering og opbevaring af dokumenter

Dokumenthotellet er sikker håndtering af dokumenter for den arkivbelastede del af erhvervslivet samt den offentlige sektor. Vi arkiverer og beskytter vore kunders dokumenter og øger værdien gennem forbedret tilgængelighed.